PartnerskabSidhe-traditionen

Skærmbillede 2016-04-27 kl. 12.51.49

Sidhe-traditionen er levende rundt om i verden, og i den vestlige civilisation er der særlig visdom at hente fra områder som Irland, Skotland og Island. Især den irsk-keltiske tradition er fyldt med viden om sidhe, der væver sig ind i kernen af selve den historiske fortælling om Irland. Gennem kulturpersonligheder som George William Russell (bedst kendt som ’AE’), William Butler Yeats og Fiona MacLeod (alias William Sharp) er der blevet givet et væld af vidnesbyrd om eksistensen af sidhe. AE, der havde dybe, personlige kontakter med sidhe, og som åbenlyst skrev om det i sin selvbiografi og digte, ligesom han malede billeder af sidhe, bidrog til at der i det tyvende århundrede blev givet viden om menneskehedens ældgamle slægtninge, og om vores mulige forbindelse. Ligesom englenes realitet i nyere tid er blevet udforsket af den clairvoyante pioner og teosof, Geoffrey Hodson, således gav teosoffen og den klarsynede kunstner og poet AE sit bidrag i begyndelsen af det tyvende århundrede. Hans indsigter er i dyb harmoni med den gælisk-keltiske tradition og dens mange overleveringer om sidhes eksistens og forhold til mennesker.

Den vestlige verdens ’Underworld-’ eller ’Faerie-tradition’ har megen indsigt, der både rækker tilbage i tid, og som støttes af nulevende undervisere og autoriteter gennem deres personlige kontakter. Skikkelser som den skotske lærer og forfatter R. J. Stewart, den amerikanske formidler og forfatter Orion Foxwood, kunstneren Brian Froud og forfatteren og Kong Arthur-autoriteten John Matthews, bidrager alle til videreførelse og fornyelse af den levende tradition om Sidhe.

I USA er det særligt interessant at den højt respekterede, spirituelle lærer og forfatter, David Spangler, der kendes rundt om i verden for sit pionerarbejde siden 1965, og gennem sin afgørende indsats for det økospirituelle samfund Findhorn i Nordskotland og sin højpsykiske forskning i de indre verdeners økologi, gennem de seneste år har haft sidhe-kontakt og har skrevet om det, for eksempel i sin bog, ”Conversations with the Sidhe”. Det er især gennem venskabet og det kollegiale samarbejde med David og hans medarbejdere, at Søren har kunnet udvikle sit sidhe-samarbejde, og det er herfra at de vigtigste perspektiver og supplerende informationer kommer, der understøtter Sørens sidhe-arbejde.

Det er vigtigt at understrege, at mens der er stærke konventioner og traditionelle normer omkring sidhe, som præger fremherskende ’Faerie Wisdom’ og gamle traditioner, så følger såvel Davids formidling, som Sørens undervisning ikke nødvendigvis disse, og har en uafhængig og udforskende karakter. Der er ikke gjort forsøg på at retfærdiggøre formidlingen gennem fremherskende traditioner, og selvom disse respekteres, så er Sørens arbejde uafhængigt og eksperimenterende, og egner sig ikke til at blive sat i etablerede rammer og systemer. Der gøres intet forsøg på at formidlingen er normsættende, da det er Sørens overbevisning at hans sidhe-inspiration udgør et åbent eksperiment, der afprøver nye muligheder for sidhe-samarbejde og udfoldelse af vores egen sidhe-natur.